Indholdsoversigt
Skip Navigation Links.



Forespørgsler samt ønsker om tilbud via email  til NewCord Audio - klik på
Audio@newcord.dk

NewCord Audio
Lundegårdsvej 13
DK 2900 Hellerup
         Tlf: 45 39611661

Teleslyngeforstærker type TFM7MF/T65DL
- DoubleLoop - til installationer op til 300m2 /14m

NewCord Audio's forstærkerserie TFM7MF er teleslyngeforstærkere, som er beregnet til kontinuerlig drift i store anlæg efter seneste normer (DS/EN 60118-4:2014 400mA/m).

DL står for DoubleLoop - også betegnet som SuperLoop - som er et dobbelt teleslyngesystem. Korrekt indjusteret betyder det en meget ensartet feltstyrkedækning indenfor teleslyngeområdet. Udenfor slyngen vil der være en stor feltstyrkedæmpning lig med reduktion af overhøring til andre nært liggende teleslynger. DoubleLoop princippet benytter sig af 2 teleslyngeforstærkere i en speciel fasekobling, hvor hver forstærker driver sin egen teleslynge.Slyngerne lægges i et specielt mønster helt afhængig af lokale forhold. Indjustering/indkøring skal foretages med feltstyrkemåler, f.eks. NewCord Audio's FMT3.
Udarbejdelse af teleslyngelægningstegninger med skyldig hensyntagen til korrekt frekvenslinearitet samt optimal impedans- og effekttilpasning af slyngen - således at unødigt effekttab undgås - kan mod beregning foretages af NewCord Audio. Dette gælder også for indkøring/indjustering samt målerapport.

Tilslutningskabler i forskellige længder og typer på lager. Følger ikke med.

For at undgå at slyngens selvinduktion har for stor negativ virkning på den øverste grænsefrekvens i slyngen samt at kabelsamlinger medfører for store tab sat i relation til lave slyngeimpedanser, er alle forstærkere hos NewCord Audio dimensioneret efter en belastningsimpedans på 1Ω jvnf. ”Beregninger og måling af feltstyrken for teleslyngeanlæg”, Laboratoriet for Teknisk-Audiologisk Forskning, Stig C. Dalsgaard 1972.

NewCord Audio’s teleslyngeforstærkeres teleslyngestrøm opgives derfor ved en belastning på 1Ω. Desuden opgives den maximale slyngestrøm som effektivværdi (RMS). Til beregning af feltstyrken giver disse værdier det mest realistiske resultat.

Forstærkerne er konstrueret til at "drive" et stort teleslyngenet uden at kabelkapaciteter og andet får indflydelse på den daglige driftfunktionen. Balanceret udgang med transformer medfører, at det er muligt at opnå en optimal impedans- og effekttilpasning til slyngen, således at unødigt tab af effekt undgås.

Alt er opbygget i separate moduler, som kan monteres i NewCord's grundkasser med modulhøjden 3HE. Grundkasserne kan igen sammenstilles til blokenheder eller indbygges i NewCord's 19" rackskabe.

Som standard er teleslyngeforstærkeren forsynet med et specielt forforstærkermodul beregnet til teleslynge. Leveres normalt med Line indgang. Dette modul sørger for at signalniveauet til effektforstærkeren altid er på max. til fuld udstyring uden klipning. Forstærkeren kan desuden leveres med stik efter ønske pga opbygningen med løse modulbagplader.

Effektforstærkermodulerne er forsynet med SCART stik for sammenkobling af flere effekt- og teleslyngeforstærkere, ind- og udgange til indgangsmoduler samt forskellige styringsfunktioner. Normalt kobles teleslynge forforstærkerens indgang til et linieniveau på højttaleranlægget.

Udgangsforstærkeren er opbygget med MOS-FET transistorer, hvilket betyder særdeles gode data.



Teleslyngeforstærker type TFM7MF/T65DL
Tekniske specifikationer:

Effektforstærkermoduler x 2:
UDGANGSBELASTNING: ≥ 1 Ω
SLYNGESTRØM, max.: 8,6A RMS / 12,2A peak ved 1Ω
MONITORUDGANG: 8 Ω
FREKVENSOMRÅDE (ref. 1 KHz): 80 Hz – 7 kHz -3 dB
FORVRÆNGNING: ≤ 0,5%/1 kHz/THD/nom.effekt
TONEREGULERING (ref. 1 KHz): 80 Hz ±8 dB, 5 kHz ±8 dB
INDGANGE (on/off funktion):
styrke- og toneregulering 1.,2.,3. og 4.  
0,200 volt/20 kΩ (justerbar)
0,775 volt/10 kΩ
IND-/UDGANG (direkte): 0,775 volt/600Ω udg. alternativt 100mV/10kΩ indg. - ubalanceret
SIGNAL/STØJ:
Indgang 1.,2.,3.,4. (ubalanceret)
≥ 96 dB (Alle indgange belastet m/600Ω)
ÅBEN/LUK af INDGANGE: ≥ 12 volt DC
VU-METER (område): ÷30 dB ----> +6 dB (+6 dB ~ klipning)
NETTILSLUTNING: 230 volt, 50 – 60 Hz
FORBRUG: 120 VA
MÅL:
.
Bredde: 425 mm, Dybde: 375 mm
Højde: 133 mm (3HE/ rack), 142 mm m/ben
Forforstærker:
LINE:
.
Velegnet til signal fra f.eks. linieudgang på mixerpulte og forstærkere
Indgang: 50 mV/15kΩ ubalanceret, max. 3,5V
Forvrængning: ≤ 0,1%/1 kHz/50 mV max. 0,3%/3,5V
S/N: ~ 73 dB
AGC regulering: 41 db max. Signalniveauændring <1,5 dB
Teleslyngeforstærker type TFM7MF/T65DL, pris excl. moms og fragt d.kr. 7.985,--

Obs! Vi er også til højttaleranlæg!
- og tekniske spørgsmål og problemer hjælper vi gerne med!
Spørgsmål eller problemer vedrørende dette Websted skal sendes til al sendes til [webmaster@NewCord.dk
Copyright © 2016[@NewCord.dk]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest redigeret:  15-01-2017
18-12-2017 02:20:43