Indholdsoversigt
Skip Navigation Links.



Forespørgsler samt ønsker om tilbud via email  til NewCord Audio - klik på
Audio@newcord.dk

NewCord Audio
Lundegårdsvej 13
DK 2900 Hellerup
         Tlf: 45 39611661

Teleslyngeforstærker TFST12DL
- DoubleLoop - op til 140m2
Lille og meget effektiv teleslyngeforstærker beregnet til at drive mindre teleslynger for hørehæmmede i beboelsesrum som stuer, soveværelser, fælles opholdsrum efter seneste normer (DS/EN 60118-4:2015).

DL står for DoubleLoop - også betegnet som SuperLoop - som er et dobbelt teleslyngesystem. Korrekt indjusteret betyder det en meget ensartet feltstyrkedækning indenfor teleslyngeområdet. Udenfor slyngen vil der være en stor feltstyrkedæmpning lig med reduktion af overhøring til andre nært liggende teleslynger. DoubleLoop princippet benytter sig af 2 teleslyngeforstærkere i en speciel fasekobling, hvor hver forstærker driver sin egen teleslynge.Slyngerne lægges i et specielt mønster helt afhængig af lokale forhold. Indjustering/indkøring skal foretages med feltstyrkemåler, f.eks. NewCord Audio's FMT3.
Udarbejdelse af teleslyngelægningstegninger med skyldig hensyntagen til korrekt frekvenslinearitet samt optimal impedans- og effekttilpasning af slyngen - således at unødigt effekttab undgås - kan mod beregning foretages af NewCord Audio. Dette gælder også for indkøring/indjustering samt målerapport.

Basis version leveres med 2 Line indgange for bl.a. Radio og TV-Video.

Ved tilslutning til TV var tidligere SCART stikket den bedste måde, men med SMART-TV er SCART stikket i de fleste tilfælde forsvundet og istedet erstattet med en optisk lydudgang. I modsætning til tidligere er denne udgang digital, hvorfor der skal anvendes en optisk digital converter med analog udgang som tilsluttes teleslyngeforstærkeren. Lydsignalet herfra er uafhængig af TV's volumekontrol.

Forstærkeren kan monteres direkte på væg eller loft med ekstra beslag eller blot lægges direkte på fast underlag. Andre og kraftigere teleslyngeforstærkere kan leveres til større teleslynger.

Tilslutningskabler i forskellige længder og typer på lager. Følger ikke med.

For at undgå at slyngens selvinduktion har for stor negativ virkning på den øverste grænsefrekvens i slyngen samt at kabelsamlinger medfører for store tab sat i relation til lave slyngeimpedanser, er alle forstærkere hos NewCord Audio dimensioneret efter en belastningsimpedans på 1Ω jvnf. ”Beregninger og måling af feltstyrken for teleslyngeanlæg”, Laboratoriet for Teknisk-Audiologisk Forskning, Stig C. Dalsgaard 1972.

NewCord Audio’s teleslyngeforstærkeres teleslyngestrøm opgives derfor ved en belastning på 1Ω. Desuden opgives den maximale slyngestrøm som effektivværdi (RMS). Til beregning af feltstyrken giver disse værdier det mest realistiske resultat.
 
Teleslyngeforstærker type TFST12DL
Tekniske specifikationer:
Dækningsareal: 140m2, max. længde af mindste side: 10m
Slyngestrøm: 2 x 4,0A rms/5,6A peak max. ved 1Ω.
Belastningsimpedans: 1 - 3 , Balanceret udgang. Hver forstærker.
Frekvensområde: 80 -7.000 Hz -3dB
Line 1 (Radio) følsomhed: 100 mV/47 kΩ.  (Signal 60mV til 2,5V)
Line 2 (TV-Video) følsomhed: 100 mV/47 kΩ.  (Signal 60mV til 2,5V)
Signal/støjforhold: bedre end 80 dB
Forvrængning: mindre end 0,5%/1 KHz
AGC regulering: 30 dB, max. signalniveauændring <1,5 dB
Nettilslutning: 230V 50/60 Hz  70W max. Ekstern unit.
Mål: 175/200 x 160 x 35 mm. Al-kabinet

TFST12 DL, pris excl. moms og fragt d.kr. 3.695,--

Obs! Vi er også til højttaleranlæg!
- og tekniske spørgsmål og problemer hjælper vi gerne med!

Spørgsmål eller problemer vedrørende dette Websted skal sendes til al sendes til [webmaster@NewCord.dk
Copyright © 2023[@NewCord.dk]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest redigeret:  21
-09-2023 26-09-2023 11:48:47