|
Produktoversigt |
|
Skip Navigation Links.
|
Forespørgsler samt ønsker om tilbud via email til NewCord Audio - klik på
Salg@NewCordAudio.dk
|
NewCord Audio
Lundegårdsvej 13
DK 2900 Hellerup
Tlf: 45 39611661
Tlf. tid: 9.00-16.00
Email: Info@NewCord.dk
SMS: 45 26777100 |
|
|
| Teleslynger, hvorfor og hvordan? |
| Lidt om teleslynger til høreapparatsbrugere |
Teleslynger er ingen ny opfindelse. Blev i begyndelsen fortrinsvis brugt i kirker, ofte med en håndholdt modtager på en stang. De oprindelige høreapparater var store og klodsede og med elektronrør. Skulle de bruges til teleslynge, blev en lille enhed med spole koblet til. Var besværligt.
Efter transistorens fremkomst blev høreapparaterne mindre og lettere. Mange kunne nu forsynes med indbygget spole for teleslynge. Men først med de integrerede kredses fremkomst og den senere forbedrede teknik, blev der stillet krav til en god lydforståelse.
I 2007 blev der enighed i EU om krav til teleslyngeanlæg omfattede frekvensgang og feltstyrke: DS/EN60118-4:2007. Seneste reviderede krav: DS/EN60118-4:2015. En meget stærk forbedring af den hidtil accepterede teknik. I Danmark blev teleslyngeanlæg samtidigt indført som krav i bygningsreglementet: BR10, § 8.1 stk 11 og 12.
Kravet til feltstyrken i dag i hele slyngeområdet er 400mA/m ±3dB samt et frekvensområde 100Hz til 5.000Hz ±3dB. |
| Hvad er en teleslynge? |
Det er en lukket ledningsslynge lagt langs væggene i et lokale. Når en kraftig lydsignalsstrøm ledes igennem dannes der inde i slyngen et magnetfelt som beskrevet af H.C.Ørsted. Inde i dette felt vil der i en spole viklet med kobbertråd dannes et modsat rettet felt som vil forårsage en strøm i kobbertråden. Denne strøm kan så igen forstærkes og give lyd til en hovedtelefon. Identisk med princippet i en transformer. Her er den blot uden jern og består af en stor vikling (teleslyngen) samt en lille vikling (høreapparatet).
Et teleslyngeanlæg gør det muligt for hørehæmmede med høreapparat at kunne høre/få lyden direkte ind i øret fra teater, biografer, foredrag, koncerter eller fjernsyn hjemme eller på plejehjemmet. Hørehæmmede uden høreapparat skruer ofte meget op for højttalerlyden, når de ser fjernsyn, hvilket i den grad kan genere omgivelserne.
Foruden at de hørehæmmede har nedsat øre/hørefølsomhed, er der ofte problemer med evnen til at opfatte tale, specielt i støjende omgivelser og eller f.eks. når mere end 2 personer taler sammen, dvs manglende evne til at kunne adskille lyde - også benævnt som skelnetab.
En teleslynge fungerer optimalt, dvs har størst feltstyrke, når den oplægges i vandret plan i øre/høre højde. Dette er sjældent muligt, hvorfor en oplægning langs fodpanel eller gulv kan foretages. Alternativt kan teleslyngen lægges/sættes op på loft. Men man skal være klar over, at jo mere man fjerner sig fra det vandrette høreplan, jo mere reduceres det indkomne teleslyngesignal til høreapparatet, som netop er vandret orienteret. Nogle påstår, at orienteringen er ligegyldig, men dette er ikke tilfældet jvnf. Ørsted. Men er feltet kraftigt nok, vil en høreapparatsbruger normalt ikke bemærke den lavere feltstyrke i anden orienteringsretning grundet automatiske styrkeregulering i høreapparatet. Derfor er det ofte klogt ikke at vælge en for lille teleslyngeforstærker.
En teleslynge følger som tidligere nævnt regler, som er beskrevet af H.C.Ørsted omkring magnetiske feltlinier. Derfor er det nødvendigt, at slyngen oplægges som en lukket slynge - cirkulært som rektangulært - og at brugeren befinder sig indenfor slyngen. |
| Overhøringsproblemer – 2 forskellige teleslyngelægningstyper. |
Den konventionelle teleslynge betegnet som SingleLoop er en ledning i et lokale lagt hele vejen rundt langs væggene. Denne type teleslynge udmærket sig ved en meget homogen/ensartet feltstyrke indenfor slyngen. Udenfor slyngen virker slyngeledningen som en enkeltleder med magnetiske feltlinier som beskrevet af H.C.Ørsted. Denne udstråling kan ikke skærmes. Man kan lægge en leder med modsat rettede felter til udbalancering i en bestemt retning, men også denne leder vil have sin udstråling. I 1m’s afstand udvendigt fra slyngen kan regne med 10 - 15 dB’s dæmpning i forhold til indenfor slyngen. Feltstyrken vil udenfor falde proportionalt med afstanden. Indenfor slyngen vil kraftlinierne og dermed feltstyrken i en vinkel på 60˚ og 1 m (hypotenuse) fra
vandret plan fra slyngen opad og nedad være det halve i forhold til planet. Dvs der er ingen forskel på feltstyrken ovenover som nedenunder slyngen medmindre jernnet o.a. måske kan forårsage en uheldig/eller heldig dæmpning!
For at begrænse feltstyrkeudstrålingen, hvor der er andre teleslynger i nærheden og dermed risiko for overhøring, kan et teleslyngeanlæg i stedet udformes efter princippet i et DoubleLoop anlæg/SuperLoop/FaseLoop etc.
Et DoubleLoop anlæg er opbygget af 2 slynger med hver sin teleslyngeforstærker, sammenkoblet i et specielt fasemodul.
Slyngen udlægges som ottetaller med mange små slynger. Ved at vælge smalle slynger, kan man reducere udstrålingshøjden - opad/nedad. Men til gengæld opstår der et problem, idet feltstyrken vinkelret på selve slyngeledningen i planet reduceres til en enkeltleder jvnf. Ørsted med manglende feltstyrke lodret. For at overkomme dette problem lægges nu en ny slynge således, at dele af den nye slynge dækker slyngelederne i den første. Hermed opnås en udligning af feltstyrken. Dog kan nr. 2 slynge medføre en dæmpning af den første slynge afhængig af placeringen. Såfremt slyngerne er udlagt omhyggeligt, vil resultatet blive en rimelig homogen feltstyrke indenfor slyngearealet opad/nedad og i den beregnede højde. Helt afhængig af, hvordan slyngelederne lægges yderst i slyngefeltet og hvordan slyngestrømmen er indreguleret, kan en stor dæmpning i det vandrette plan udenfor slyngen opnås. Den sideværts udstråling kan reguleres vha de 2 slyngers indbyrdes placering.
Et DoubleLoop anlæg kræver derfor en viden og erfaring med dimensionering af teleslynger og en teleslyngelægningstegning.
Eventuelle anvisninger omkring lægning af selve teleslyngen skal følges samt den anviste ledningsdimension. Dette for at sikre frekvensgangen (lineariteten) og minimere effekttabet for at opnå størst virkningsgrad og dermed feltstyrke. Det af EU reglerne krævede frekvensområde opnås lettest ved at følge den opgivne/beregnede ledningsdimension, idet man så slipper mere eller mindre for frekvenskorrektion i teleslyngeforstærkeren grundet slyngens reaktans som ellers ville betyde anvendelsen af en kraftigere forstærker. Ligeledes er det meget vigtigt at følge symmetrien vist på den tilhørende teleslyngetegning for at sikre en jævnt fordelt feltstyrke.
Slyngeledningen skal holdes/lægges i en afstand af 10-20cm fra alle ledende metaller. Grundet dannelse af hvirvelstrømme i metaller (aluminium) fra teleslyngestrømmen kan dette medføre en kraftig dæmpning af feltstyrken. Tilsvarende må teleslyngen ikke anbringes direkte ovenpå armeringsjern eller aluminiumsfolie i gulv. Og slet ikke direkte bundet til armeringsnettet. Hvis der er overlæg på armeringsnettet bliver feltstyrken stærkt dæmpet. En opbygning af publikumstribune med jern, f.eks. Jernprofiler tværs over slyngen, virker nærmest som en kortslutning af feltstyrken. Tilsvarende med nedhængt loft. De fleste lofter af denne type er opbygget af Alu-skinner. Lægges en teleslyngeledning direkte på og langs med en Alu-skinne, reduceres feltstyrken kraftigt. Her bør teleslyngen ophænges/lægges midt i det frie felt. Vær opmærksom på, at nedhængte lofter bestående af Alu-plader, hvor teleslyngen placeres ovenover, medfører en feltstyrkedæmpning på mere end 20 dB lig 10 gange.
Feltstyrken er størst i det vandrette plan, som udgøres af teleslyngen. Når man går ud af dette plan reduceres feltstyrken. Derfor er det ikke ligegyldigt om teleslyngen placeres i gulv, vægge eller loft. Det optimale vil være, hvis slyngen anbringes i en højde på 1,2m over gulv på væg.
Hvor slyngen lukkes, er det nødvendigt at sno slyngetilledningerne sammen frem til teleslyngeforstærkerens udgangsklemmer. Snoningen betyder, at der ikke sker en feltstyrke ind- og udstråling, som kunne medføre en utilsigtet ændring af feltstyrken i dette område.
Teleslyngens samlede impedans - regn med den som omsk modstand i ledningen - bør ligge imellem 1 - 1,5 Ω for at opnå en linieær frekvenskarakteristik indenfor det af IEC angivne område. Skal der frekvenskorrigeres via teleslyngeforstærkeren vil det næsten altid kræve større effekt og dermed en kraftigere forstærker.
|
| Indjustering og tests af installerede teleslyngeanlæg. |
I forbindelse med indkøringen af konventionelle slynger skal der normalt ikke foretages nogen form for frekvensjusteringer af teleslyngeforstærkeren, såfremt slynge og teleslyngeforstærker er korrekt dimensioneret og udført. Kun kontrol af feltstyrken.
Til gengæld skal der foretages indregulering af DoubleLoop anlæg. Dels skal feltstyrken i de 2 slynger indjusteres til et rimeligt ensartet feltstyrkeniveau over hele området, dels skal frekvenslineariteten kontrolleres. Kontrol af feltstyrken fra teleslyngen kan foretages med en feltstyrkemåler som f.eks. NewCord’s FMT 3. Teleslyngeforstærkeren tilføres et konstant signal fra f.eks. en Pink-Noise generator eller et enkelt frekvens fra en tonegenerator. Frekvenskarakteristik kontrolleres lettest med enkelttone signal. Linearitet justeres på forstærker. Er normalt kun nødvendigt ved større teleslynger.
Ved projekter - med især DoubleLoop anlæg - kræves der almindeligvis målerapport med anførte feltstyrkemålinger repræsentativt fordelt.
|
| Høreapparatsbrugere og højttalere. |
|
Personer med høreproblemer, det være sig unge, som er blevet lydtryksskadet ved enten ørepropper eller højttalere med alt for kraftigt lydtryk, eller ældre som har aldersbetingede skader, kan have forskellige typer skader.
Mange normalhørende opfatter brugere af høreapparater som blot har nedsat hørelse. Det er også meget almindeligt, men herudover kan der være tale om et voldsomt tab i diskantområdet og/eller de dybe toner. I forvejen varierer ørets følsomhed i det hørbare frekvensområdet med det modtagne lydtryk.
Disse frekvenstab kan betyde, at den høreapparatsbrugere kan have svært ved at adskille lyde, benævnt som skelnetab, kan i stedet for at høre rene toner opfatte disse som en forvrængning – intermodulation – når man som i f.eks. musik modtager mange toner samtidigt, især hvis følsomheden for den hørehæmmede varierer stærkt afhængig af hvilke frekvenser, som er problematiske.
Et stort problem for høreapparatsbrugere, som ikke bruger høreapparat, kan være med fremkomsten af de i dag meget små, men meget kraftige højttalere. Her kommer der et voldsomt lydtryk ud fra et meget lille område, som en hørehæmmets øre slet ikke kan kapere. Resultatet bliver en overstyring af øret lig forvrængning. Det vil derfor være et godt valg for disse, at man i stedet vælger højttalere med større membraner uden at disse behøver større forstærkereffekt. Lyden bliver i stedet bredt mere ud. Få, men gode højttalere anbragt hensigtsmæssigt under hensyntagen til akustikken/reflektioner, f.eks. på væg, er at foretrække i stedet for mange små loftshøjttalere.
Høreapparatsbrugere med høreapparat har modsvarende det problem, at mikrofonen i høreapparatet har kuglekarakteristik. Dette især grundet placeringen bag øret. Kuglekarakteristik betyder at mikrofonen samler lyde op fra alle retninger med samme følsomhed. Der er altså ikke tale om en retningsbestemthed – stereo – som hos den normalhørende. Dette medfører, at støj i omgivelserne virker meget generende samt giver forståelsesproblemer. Her har netop et teleslyngeanlæg sin store berettigelse, hvor lyden kommer direkte ind i øret.
Hvor der anvendes mikrofon, bør man vælge en retningsbestemt (nyre/cardioid) mikrofon. Især vil en Headsetmikrofon, hvor mikrofonen er tæt på den talendes mund, have stor betydning for minimering af udenomsstøj. Høreapparater kræver ofte stor tilvænning. Skuffer mange, fordi disse tror at med et høreapparat atter bliver alt som før, hvilket meget sjældent tilfældet. Derfor undlader mange med et fint nyt høreapparat at bruge dette. |
|
NewCord Audio - PK/ms 231023 |
|