Valg af UPS - type og størrelse?
  Det er nødvendigt at tage stilling til følgende spørgsmål  for at kunne vælge UPS:
  1. Behov for tid før nedlukning?
  2. Hvor lang tid tager nedlukningen af servere og PC’er (IT-system)?
  3. Tilsluttet udstyr? Switch-mode PS, transformer PS?
  4. Samlet effektforbrug – helst opgivet i watt!
  5. Hvis ikke i watt, men VA - information om PF faktor.
  6. Omgivelsestemperatur i lokalet
  7. Valg af UPS-princip. Line-interactive eller On-line Double converting?  
       Hjælp til spørgsmålene: 
  1. Hvis lysnetspændingen bliver afbrudt - i hvor lang tid skal IT-systemet kunne fungere inden nedlukningen af IT-systemet skal finde sted? De små afbrydelser fra lysnettet ligger indenfor få millisec til enkelte minutter. Typisk vil større afbrydelser i gennemsnit være på omkring 15 min, hvilket kan være en god rettesnor i valg af tid. For længere afbrydelser skal UPS’en kunne foretage en nedlukning af IT-systemerne, inden kapaciteten er ”brugt op”.
  2. Man kan direkte tage tid på selve nedlukningen af IT-systemet + et tillæg på 20% og lægge den til tid under pkt. 1
  3. Hvad type udstyr er tilsluttet? Servere og PC’er anvender typisk Switch-mode strømforsyninger, som fungerer fint med UPS spændinger med firkantpulser (PWN sine) i stedet for sinus. Transformerkoblede strømforsyninger fungerer, men virkningsgraden vil være ringere. Så længe der er tale om små strømforsyninger, er effekttabet uvæsentlig. Med UPS sinusudgangs-spændinger og et effektforbrug baseret på watt størrelser, vil virkningsgraden være optimal.
  4. Når man skal vælge UPS størrelse, er det vigtigt vide, hvor længe den nødvendige effekt kan leveres af UPS'en. Effekten bør som udgangspunkt være i watt. Almindeligvis opgives vekselspænding/strøm effekter i VA og jævnspænding/strøm i watt. Selvom UPS’en leverer VA effekt, så tages effekten fra en jævnspændingskilde, hvor det er watt faktoren, som er bestemmende. Det er selvfølgelig nødvendigt, at watt størrelserne er opgivet for henholdsvis UPS og det tilsluttede udstyr. Hvis den for UPS kun er opgivet i VA, kan man undersøge, om der oplyses en PF faktor (Power factor lig forholdet imellem VA og watt i den enkelte enhed - ikke en fast størrelse!). Så er det enkelt at omregnes til watt. Vær i øvrigt opmærksom på, at når lavpris UPS produkter opgiver data, kan disse bevidst godt være mangelfulde eller meget kryptiske, specielt i forbindelse med VA/watt forholdet. For nogle fabrikater/produkter hænger watt opgivelsen slet ikke sammen med batterikapaciteten. For gode fabrikater er der opstillet en tabel, hvor forholdet tid/effektforbrug oplyses. Vær desuden opmærksom, at man normalt via software begrænser risikoen for en dybdeafladning af akkumulatorerne/batterierne ved en restkapacitet på f.eks. 20%. Dybdeafladning kan reducere batteriernes levetid.
  5. Er watt størrelsen imidlertid ikke opgivet, så vil en typisk og seriøs faktor være PF=0,6. Eks. 1000VA gange med 0,6 lig 600watt. Tilsvarende gælder for det tilsluttede udstyr. For mange moderne switchmode strømforsyninger er PF=1, dvs VA svarer til Watt. Men det bør kontrolleres! Når man så har information om effektforbruget, tid til nedlukning samt åben tid vil man kunne gå ind i en tabel for UPS’erne og vælge den rigtige størrelse. På den anden side er det langt fra givet, at en PC belaster UPS’en maksimalt med det opgivne effektforbrug. I de fleste tilfælde kan der monteres yderligere diske og kort til før det maksimale effektforbrug nås. Ved valg af UPS bør man under alle omstændigheder være noget konservativ ved ikke at gå for tæt på effektbehovet. Der bør være en reserve yderligere. For der er nemlig 2 yderligere faktorer, som der skal tages hensyn til.
  6. Omgivelsestemperaturen i rummet, hvor UPS’en er placeret samt en ældningsfaktor. En ændring i omgivelsestemperaturen fra 20 til 30°C kan betyde en halvering af levetiden for akkumulatorerne. Afhængig af, hvor meget akkumulatorerne bliver brugt – og opladet, medfører dette en reduktion af både kapacitet og levetid. Disse forhold er ligeledes helt afhængig af kvaliteten af de anvendte akkumulatorer samt den indbyggede lader i UPS’en. Med den rimelig gode forsyningssikkerhed, vi har de fleste steder i Danmark og dermed mindre UPS brug, kan man med gode akkumulatorer forvente en levetid på 3 – 5 år. Typisk gives der dog sjældent mere end 2 års garanti for akkumulatorerne. Dette er så også grunden til, at de fleste UPS fabrikanter anbefaler akkumulatorudskiftning efter 2 år.
  7. For anlæg med behov for op til 5000VA, kan der være tale om 2 typer UPS principper. Det ene kaldet ”Line-interactive”, det andet “On-line Double converting”. Kort fortalt er ”Line-interactive” et princip, hvor man under normale driftsforhold får spændingen direkte fra lysnettet. Indtræffer en fejl som netspændingssvigt, fald i spændingen samt kortvarige afbrydelser kobles UPS’en til indenfor ganske få millisec, hvilket ikke kan mærkes af IT systemet. Dvs UPS’en er i drift hele tiden, men belastes først af betydning ved systemtilkobling. Dette er årsagen til en meget hurtig tilkobling.  Med “On-line Double converting” er IT systemet konstant tilkoblet UPS’en. Det foregår på den måde, at lysnetspændingen via en kraftig lader konstant lader akkumulatorerne. Herfra genereres en sinusspænding til UPS’ens udgang. Der vil derfor ikke være tale om nogen form for tilkoblingstid. Det er derfor helt klart, at “On-line Double converting” vil have et større energiforbrug sammenlignet med ”Line-interactive”. I Danmark vil ”Line-interactive” i de fleste tilfælde være et naturligt valg pga lavere købspris og driftsomkostninger, når forsyningssituationen herhjemme tages i betragtning. Fordelen ved “On-line Double converting” ligger dels i en meget fin forsyningsspænding fri for ”skidt” fra lysnettet samt en ren spændingsstabil sinus til IT-systemet. ”Line-interactive” vil i de fleste tilfælde være en tilnærmet sinus eller firkant spænding. Begge typer, når lavpris produkter undtages, har indbyggede gode filtre til støj- og transientundertrykkelse.
Spørgsmål eller problemer vedrørende dette Websted skal sendes til al sendes til webmaster@NewCord.dk
Copyright © 2023[@NewCord.dk]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest redigeret:  27-06-2024
04-12-2024 23:40:36